Referat af bestyrelsesmøde
onsdag 26. april 2006.
Dagsorden:
1)
Valg af mødeleder
2)
Godkendelse af referat fra
seneste møde
3)
Økonomi
4)
Forslag til vedtægtsændringer
5)
Jubilæumsfest
6)
Samarbejde med Århus Havn
7)
Nedsættelse af div. udvalg
8)
Revision af bådpladser og
venteliste
9)
Meddelelser
10)
Eventuelt
11)
Næste bestyrelsesmøde
Til stede: Peter Hoe
Bendixen, Per Nilsson, Finn Olsen, Bente Sørensen, Erik V. Mortensen
Ad 1) Formand Finn
Olsen blev valgt.
Ad 2) Referatet
godkendt
Ad 3) Klubbens
økonomi er fortsat sund. Kassereren gennemgik årsregnskabet for 2005, der
forelægges til godkendelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen godkendte uden
anmærkninger.
Ad 4) Bestyrelsen
behandlede en række medlemsforslag til vedtægtsændringer og reglementer. Disse
vil blive behandlet på generalforsamlingen.
Ad 5) Bestyrelsen
behandlede et forslag fra festudvalget om at markere den eksakte dato for
foreningens stiftelse lørdag 17. juni Bestyrelsen godkendte et rammebeløb til
indkøb og aktiviteter. I dagens anledning ønsker bestyrelsen at kunne udstyre
klubhuset med et fadølsanlæg. Bestyrelsen bemyndigede klubhusinspektøren til at
aftale de nærmere rammer med festudvalget, herunder en tidsramme.
Bestyrelsen arbejder videre
med den store jubilæumsfest, der som tidligere meddelt er planlagt til lørdag d.
23. sept.
Ad 6) Trods talrige
henvendelser fra Krogens side er der desværre intet nyt fra Århus
Havn.
Ad 7) Intet nyt.
Ad 8) Bestyrelsen
behandlede og godkendt tre ansøgninger om optagelse i klubben.
Ad 9) Vedrørende
reparation af flydebroer: Tovholder Peter H Bendixen kontakter snarest de
pågældende medlemmer vedrørende udførelse af projektet.
Bådelauget har modtaget en
kvittering fra Kommuneplanafdelingen på rådhuset vedrørende Krogens indsigelser
mod dele af dispositionsplanen for de nordlige havneområder. Bestyrelsen
modtager en kopi af indstillingen, når den fremsendes til byrådet.
Bestyrelsen har modtaget en
skriftlig klage over et medlems adfærd i klubhuset. Bestyrelsen besluttede at
udelukke vedkommende fra klubhuset. Medlemmets nøgle til klubhuset inddrages.
Endvidere kontaktes de sociale myndigheder i forsøg på yderligere omsorg for
vedkommende.
Ad 10) Ingen
meddelelser.
Næste bestyrelsesmøde:
Onsdag 10. maj kl. 18.00 hos formanden.