Referat af bestyrelsesmøde 9. januar 2006
Dagsorden
1)
Valg af mødeleder
2)
Godkendelse af referat fra
seneste møde
3)
Økonomi
4)
Forslag til vedtægtsændringer
5)
Jubilæumsfest
6)
Samarbejde med Århus Havn
7)
Revision af bådpladser og
venteliste
8)
Meddelelser
9)
Eventuelt
10)
Næste møde
Til stede: Kasserer Peter
Hoe Bendixen, klubhusinspektør Erik V. Mortensen, formand Finn Olsen,
havnemester Per Nilsson og sekretær Bente Barfod.
Ad 1) Formanden
valgt.
Ad 2) Referat
godkendt.
Ad 3) Vedr.
kontingent 2006: I det forgangne regnskabsår har medlemmerne betalt relativt
høj havneafgift for at imødegå fremtidige årlige stigninger i opkrævninger fra
Århus Havn. På generalforsamlingen 2005 udtrykte et flertal af de fremmødte
ønske om, at bådlaugets takster følger havnens takster d.v.s. med årlige
stigninger. Bestyrelsen beslutter derfor at modregne de for meget indbetalte
afgifter i opkrævningerne for 2006.
Årsregnskabet 2005
tegner til et positivt driftsresultat.
Vedr. drikkevareautomat:
Kassereren retter henvendelse til firmaet Automat-service, som er
underleverandør til Ceres, om opsættelse af ny automat
Vedr.
rengøring & opfyldning af
drikkevareautomat:
Med virkning fra 1. januar 2006 har bestyrelsen besluttet at lade de to
funktioner smelte sammen til en funktion Bestyrelsen har aftalt med Per Nilsson,
at han varetager disse opgaver i 2006.
Vedr. det store træskib ved
kaj udarbejder kassereren en faktura med betalingsfrist.
Ad. 4) Arbejdet med
ændringsforslag er i gang og vil blive forelagt bestyrelsen, når formulering
m.m. er nærmere indarbejdet.
Ad 5) Vedr.
jubilæumsfest: Bestyrelsen har besluttet at markere foreningens 25 års jubilæum
lørdag 23. september 2006.
Ad 6) Samarbejde med
Århus Havn: Der er indledt dialog med de forskellige klubber omkring
vinterpladsen om udarbejdelse af fælles reglement.
Ad 7) Lørdag 17.
december inspicerede bestyrelsen samtlige bådpladser og vinterpladser. I nær
fremtid sender formanden brev til de medlemmer, om hvis både der blev
konstateret uregelmæssige tilstande.
Der er opstået ledige
pladser, som tildeles de øverste på ventelisten.
Ad 8) Bestyrelsen
har godkendt en bådhandel i.h.t. foreningens vedtægter.
Desuden er efter ansøgning
bevilget penge til indkøb af dvd, radio og ny antenne til klubhuset, udskiftning
af et vindue samt regelmæssig vinduespudsning. Klubhusinspektøren forvalter det
videre forløb.
Bestyrelsen vil søge
rådgivning hos en energikonsulent i forbindelse med investering i nye
el-radiatorer bl.a. på baggrund af et medlems forslag om automatisk natsænkning
af temperaturen i klubhuset.
Utæthed bag klubhus viser
sig muligvis at have noget med afløbet at gøre, som herefter holdes under
skærpet opsyn.
Bestyrelsen ønsker generelt
at få bedre styr på udgifterne til forbruget af el, som klubben hefter for,
herunder 380 V. I den forbindelse vil bestyrelsen rette henvendelse til bl.a.
Århus Havn og fiskeriforeningen om el-forsyning.
Ad 9) Bådelauget
afventer stadig byrådets behandling af høringssvar, herunder Krogens, vedr.
udviklingen af De bynære Havnearealer.
Ad 10) Næste
bestyrelsesmøde er mandag 20. februar 2006.