|
Januar
|
|
|
Fiskerivej 13, 8000 Århus C Referat af ordinært bestyrelsesmøde 29.
januar 2003
Bestyrelsen fuldtallig Dagsorden 1.
Valg af mødeleder 2.
Godkendelse af referat 3.
Økonomi 4.
Gennemgang af bådpladser og venteliste 5.
Klubhus 6.
Samarbejde med Århus Havn 7.
Generalforsamling 2003 8.
Meddelelser 9.
Eventuelt Ad 1: Formanden valgt Ad 2: Referat godkendt Ad 3: Forbruget af el og vand er
stort. Fra år 2000 til 2002 er forbruget af begge dele steget med næsten 40
pct. El-aflæsningen ventes at falde i 2003 grundet ny dør vinduer i klubhuset.
M.h.t. vandforbrug vil bestyrelsen iværksætte en undersøgelse af
installationer m.v. for at finde eventuelle utætheder. Desuden kontaktes Århus
kommunale Værker. Havneafgiften for 2002 er
afregnet med Århus Havn A/S, der har varslet en stigning i afgiften. Stigningen
medfører, at prisen for faste bådpladser i Krogen pr. 1. april 2003 vil stige
fra kr. 95,00 til kr. 100,00 eksl. moms pr. kvadratmeter. Fast, årlig afgift for midlertidige pladser stiger pr. samme dato fra kr. 790,00 til kr. 875,00 pr. år. Ad 4: Ingen bemærkninger Ad 5: Bestyrelsen har modtaget et forslag om at forlænge væggen mellem køkkenet og den bageste stue. Det vil skaffe mere plads til køkkenbord etc. Bestyrelsen besluttede at sætte arbejdet i værk. Bestyrelsen bevilger i øvrigt udgift til indkøb af nyt køleskab og ny kaffemaskine. Ad 6: Formanden og kassereren har været til møde i følgegruppen vedr. de bynære havnearealer. Projektet er omfattende. Det omfatter bl.a. en delvis opfyldning af bassinet mellem Krogen og træskibshavnen. På det opfyldte område skal der opføres bygninger m.v. til områdets roklubber, dykkerklubber m.v. I øvrigt henvises til Århus Stiftstidendes løbende dækning af sagen. Udklip af artikler er fortløbende hængt op i klubhuset til orientering. Fra 19. februar 2003 er der mulighed for at orientere sig om planerne ved en permanent udstilling i Mols-liniens tidligere billetbygning ved Toldboden. Ad 7: Den årlige generalforsamling afholdes en lørdag i april klokken 10.00. Medlemmerne indkaldes primo marts sammen med udsendelse af girokort til opkrævning af havneleje, kontingent, forsikring m.v. Ad 8: Peter Bendixen overvejer at udfærdige en manual til daglig drift af klubhus, havn m.v. Ad 9: Næste ordinære bestyrelsesmøde: Onsdag 19. februar kl. 17.00 i klubhuset. |
Send e-mail til
Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål
eller kommentarer om dette Web-sted.
|