Vedtægter                

Op

 

 

Vedtægter for foreningen Bådelauget Krogen,

 

 

 

§ 1. Navn og hjemsted

 

Stk. 1. Foreningens navn er Bådelauget Krogen

 

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Århus Kommune

 

 

§ 2. Formål

 

Stk. 1 Foreningens formål er:

      a) fritidsfiskeri og sejlads

      b) administration af bådpladser

      c) administration af vinterpladser

      d) administration af klubhus

      e) varetagelse af foreningens interesser i forhold til Århus

          Kommune, Århus Havn og øvrige relevante myndigheder og instanser.

 

 

§ 3. Medlemskreds

 

Stk. 1

Alle som kan tilslutte sig foreningens formål  kan optages i klubben samt på venteliste til en bådplads.

Optagelse af nye medlemmer sker officielt af bestyrelsen på førstkommende ordinære bestyrelsesmøde efter skriftlig

anmodning fra den interesserede.

 

Stk. 2 Alle medlemmer, der får tildelt bådplads i Bådelauget Krogens område, skal have aktivt medlemskab i

foreningen.  

Bådejere som har bådplads i Morringslauget, kan efter bestyrelsens godkendelse optages som aktive medlemmer af foreningen.

Da bådejerne i Morringslauget allerede har en bådplads i havnen, er en plads i bådlauget Krogen ikke aktuel for dem. Såfremt et medlem fra Morringslauget ønsker en plads i bådelauget Krogen, kan dette evt. lade sig gøre ved et pladsbytte med et aktivt medlem i Krogen.

 

Stk. 3 Alle andre medlemmer er passive medlemmer.

 

Stk. 4 Hvis en båd er ejet af flere personer, skal alle ejerne være aktive medlemmer.

 

Stk. 4a Ved både med flere ejere, er det kun den oprindelige ejer der har ret til bådpladsen.

 

Ved dødsfald af højest rangerede medlem og dette medlems testamentelige overdragelse af fartøjet til arvinger er det

muligt for arvingerne at beholde den faste plads, ellers henvises der til en midlertidig plads. Ved tvivlstilfælde er det

bestyrelsens afgørelse, der er gældende for placering af fartøj og medlemskab af Bådelauget Krogen.

 

Stk. 5 Bestyrelsen kan optage medlemmer på venteliste til en bådplads.

 

Stk.6 Aktivt medlemskab i Krogen ophører, såfremt et medlem ikke længere ejer en båd med havneplads i bådelauget Krogens område eller i Morringslauget.

 

Stk. 7 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Bestyrelsen opkræver kontingentet før

foreningens ordinære general-forsamling.

 

Stk. 8 Opkrævningsformen fastsættes af bestyrelsen.

 

 

§ 4. Eksklusion

.

Stk. 1 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem såfremt medlemmet:

a)        åbenlyst modarbejder foreningens interesser

b)        udviser en adfærd, der er en åbenlys belastning for foreningen

c)        undlader at betale kontingent, afgift for bådpladsen eller andre lovlige fordringer til foreningen.

 

Forud for eksklusion skal der - afhængig af forholdet – gives en  mundtlig advarsel med en passende frist til at rette op

på forholdet. Herefter en skriftlig advarsel med en passende frist til at rette op på forholdet.

 

Det fremgår af advarslen, hvad medlemmet har gjort galt i henhold til vedtægter og regler.

 

Hvis ikke medlemmet efterkommer hverken mundtlige eller skriftlige advarsler, er eneste udvej at ekskludere

medlemmet.

 

Medlemmet har mulighed for at få prøvet eksklusionen ved førstkommende generalforsamling

 

 

§ 5. Generalforsamlingen

 

Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

 

Stk. 2 Ordinær generalforsamling holdes én gang årligt inden udgangen af april og indkaldes med mindst 14 dages

varsel og med angivelse af dagsorden ved brev til medlemmerne og ved opslag i klubhuset.

 

Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage

før generalforsamlingen.

 

Stk. 4 Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

 

Stk. 5 Medlemmer har adgang til og taleret på generalforsamlingen, men kun aktive medlemmer har stemmeret. Der

kan for hver afstemning kun afgives én stemme pr. båd.

 

Stk. 6 Medlemmer i restance til foreningen har ikke adgang til generalforsamlingen.

 

Stk. 7 Stemmeberettigede registreres ved indtegning til generalforsamlingen. Der udleveres stemmesedler til evt.

skriftlig afstemning samt stemmesedler til markering ved håndsoprækning.

 

Stk. 8 Stemmer kan ikke afgives ved fuldmagt, undtaget ved fler-ejerforhold. En fuldmagt er kun gyldig, hvis den af

bestyrelsen er registreret umiddelbart inden generalforsamlingen i forbindelse med indtegningen.

 

Stk. 9 Stemmeafgivning sker som udgangspunkt ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning gennemføres, hvis mindst

en tredjedel af de stemmeberettigede anmoder dirigenten derom, eller hvis dirigenten af egen drift beslutter det.

 

Stk. 10 Generalforsamlingen træffer beslutninger med simpelt flertal (mindst én over halvdelen af de gyldigt afgivne

stemmer).

 

Stk. 11 Lovligt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

 

Stk. 12: Alle aktive medlemmer er valgbare til bestyrelsen.

 

Stk 13: Et aktivt medlem, som ønsker at opstille til bestyrelsen, men som ikke kan være til stede på

generalforsamlingen, kan opstilles som kandidat ved at aflevere en fuldmagt til bestyrelsen inden generalforsamlingen.

Fuldmagten skal ud over den opstilledes underskrift være forsynet med underskrifter fra mindst 5 stillere fra den aktive

medlemskreds.

 

Stk. 14 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1)            Valg af dirigent.

Dirigenten orienterer ved mødets start forsamlingen om eventuelle fuldmagter.

2)            Valg af 2 stemmetællere.

3)            Fremlæggelse og godkendelse af formandens beretning.

4)            Fremlæggelse og godkendelse af foreningens regnskab.

5)            Fastsættelse af kontingent for kommende år.

6)            Behandling af indkomne forslag.

7)            Valg af formand (ulige år).

8)            Valg af kasserer (lige år).

9)            Valg af mindst et bestyrelsesmedlem (ulige år).

10)      Valg af mindst to bestyrelsesmedlemmer (lige år).

11)      Valg af mindst to bestyrelsessuppleanter (hvert år).

12)      Valg af 1 revisor (lige år).

13)      Valg af 1 revisor (ulige år).

14)      Valg af 1 revisorsuppleant (hvert år).

15)      Eventuelt

 

 

§ 6. Ekstraordinær generalforsamling

 

Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal holdes, hvis mindst en

tredjedel af de aktive medlemmer fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne

tilfælde skal generalforsamlingen holdes senest otte uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kendskab.

 

Stk. 2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.

 

 

§ 7. Foreningens daglige ledelse

 

Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af en formand, en kasserer og yderligere

mindst tre medlemmer.

 

Stk. 2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder mødefrekvens, og leder i øvrigt foreningen i

overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

 

Stk. 3 Senest 14 dage efter nyvalg holder bestyrelsen konstituerende møde.

 

Stk. 4 Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. Bestyrelsen

kan indgå aftaler om lønnet medhjælp, såfremt dette skønnes nødvendigt.

 

Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsen er samlet, her iblandt formanden. Bestyrelsen er

også beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsen er til stede, og formanden er konsulteret.

 

Stk. 6 I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

Stk. 7 Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker

skriftligt med angivelse af dagsorden.

 

Stk. 8 Hvis mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om afholdelse af bestyrelsesmøde, skal mødet

holdes senest 14 dage efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.

 

Stk. 9 Hvis et bestyrelsesmedlem afgår i utide, indkaldes en af de valgte suppleanter efter prioritetsrækkefølge,

hvorefter bestyrelsen foretager nykonstituering, som gælder frem til næste ordinære generalforsamling.

 

Stk. 10 Bestyrelsen foretager anvisning og fordeling af foreningens bådpladser.

 

 

§ 8. Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

 

Stk. 2 Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for foreningens økonomi.

 

Stk. 3 Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

 

Stk. 4 Foreningens årsregnskab revideres af de valgte revisorer inden generalforsamling.

 

 

§ 9. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kassereren i forening. Ved optagelse af lån og ved

salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

 

Stk. 2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler

foreningen.

 

 

§ 10. Vedtægtsændringer

Stk. 1 Disse vedtægter kan kun ændres med to tredjedeles flertal på en generalforsamling.

 

Stk. 2 Vedtægtsændringerne træder i kraft umiddelbart efter den generalforsamling, de vedtages på.

 

 

§ 11. Opløsning

Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med to tredjedeles flertal på to på hinanden følgende

generalforsamlinger, der holdes med mindst to og højst fire ugers mellemrum.

 

Stk. 2 Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes til gavn for børne- og ungdomsarbejde i Århus

Kommune. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

 

 

§ 12. Datering

Således vedtaget på generalforsamling i Bådelaget Krogen den 24.04.2010.

 

 

Startside ] Op ] 

Send e-mail til Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.