November                

Op

 

Bådelauget "Krogen"

 

 

Referat af bestyrelsesmøde onsdag 16. november 2005

 

Til stede: Peter Hoe Bendixen (kass.), Bente Sørensen (sek.), Per Nilsson (havnemester), Erik V. Mortensen (klubhusinsp.) og Finn Olsen (formand).

 

Dagsorden:

A: Valg af mødeleder (formanden)

B: Godkendelse af seneste referat(er)

C: Økonomi

D: Samarbejde med Århus Havnevæsen

E: Nedsættelse af div. udvalg

F: Revision af bådpladser og venteliste

G: Jubilæum 2006

H: Meddelelser

I : Eventuelt

 

A Formanden valgt

 

B Referater godkendt med flg. bemærkninger:

 

Bådelauget Krogens høringssvar til Århus Kommune vedr. kommunens overtagelse af fiskeri- og lystbådehavnen er blevet godt modtaget på borgmesterens kontor. Embedsmænd opfordrer bestyrelsen til at følge op på den gode dialog 

Utæthed bag på klubhuset er ikke fundet endnu. Erik V. Mortensen følger op.

Kasserer og havnemester vil i nær fremtid præsentere ejeren af det store træskib langs betonkajen for en regning for liggetid.

 

C På næste bestyrelsesmøde skal spørgsmålet om regulering af medlemmernes havneafgift afklares inden udsendelse af nye opkrævninger.

Peter Hoe Bendixen retter henvendelse til Ceres om ny drikkevareautomat, idet pasningen af den nuværende automat er meget tidskrævende pga. fejl og mangler. Af samme grund har Per Nilsson ikke underskrevet aftale om pasning af automaten, da tidsforbruget er større end forudsat.

Foreningens økonomi er fortsat sund.

 

D Den årlige afgift til Århus Havn er betalt med kr. 115.392,50                 

Finn Olsen søger kontakt med repræsentanter for strandjægerne og mooring-lauget for at undersøge muligheder for samarbejde om oprydning og administration af vinterpladser som ønsket af Århus Havn.                         >>>

 

E På det seneste bestyrelsesmøde blev det beslutte at funktionsopdele opgaverne i forskellige ansvarsudvalg. Ad den vej håber bestyrelsen både at kunne fremskaffe bedre beslutningsgrundlag for dispositioner og mere tid til overordnede mål. I den forbindelse er foreløbig etableret følgende udvalg:

 

Klubhusudvalg: Erik V. Mortensen (fm.) og Leif Nielsen (Plummer)

Informationsudvalg : Bente Sørensen (fm.), Lars Stubbe og Klaus Diabor

Vedtægtsudvalg: Finn Olsen (fm.) i dialog med Tage Clausen og Stig Olesen.

Økonomiudvalg: Peter Hoe Bendixen (fm.) opsøger emner til udvalget.

Havneudvalg: Per Nilsson (fm.) opsøger emner til udvalget.

 

F Klubben har fortsat ingen ledige bådpladser.

Et medlem i restance har opsøgt formanden for at finde en ordning ang. båd og medlemskab. Formanden opfordrede vedkommende til at betale i henhold til foreningens vedtægter, hvilket øjensynligt er sket.

Bestyrelsens formand, kasserer, havnemester og sekretær mødes lørdag 17. december kl. 10.00 -12.00 for inspektion af båd- og vinterpladser.

 

G Bestyrelsen vedtog, at 25 års jubilæet for foreningens stiftelse skal afholdes august-september 2006. Endelig dato besluttes senere. Krogen overvejer at invitere de øvrige klubber langs bassinet og andre honoratiores. 

 

H Klubhusinspektøren har konstateret råd i en vinduesramme i klubhuset. Han tager kontakt med glarmester Henning Grønlund ang. udskiftning af vindue og karm og får et tilbud snarest. Der er også konstateret fejl og mangler ved flere el-radiatorer. Her vil klubhusudvalget ligeledes indhente tilbud med henblik på en udskiftning. Begge tilbud forelægges bestyrelsen.

Klubhusinspektøren har indhentet tilbud på ny gulvbelægning af linoleum på  gulvet i det lille rum, gang og dametoilet. Tilbudet lyder på kr. 5.200,oo inkl. moms. Bestyrelsen tilslutter sig indstillingen.

Vedr. et forslag om etablering af motor til kranen mener bestyrelsen, at der ikke der skal  investeres, idet kranen er så gammel, at det ikke kan betale sig. Desuden er kranen havnens ejendom.

Et forslag om forbud mod mobiltelefoni i klubhuset nød heller ikke fremme. Bestyrelsen henstiller i stedet, at medlemmerne selv holder justits.

Et medlem har ansøgt bådlauget om tilladelse til tilslutning til klubbens el-tavler for enden af ”det røde palæ”. Bestyrelsen henviser medlemmet til at ansøge Århus Havn, idet el-forsyningen til ”det røde palæ” med tilhørende rum sorterer under havnevæsenet.

Bestyrelsen har efter ansøgninger godkendt to nye medlemmer til optagelse som passive i klubben. De får nærmere information fra Peter Hoe Bendixen.

 

I Ingen punkter

 

 

 

Næste bestyrelsesmøde er 11. januar 2006 kl. 18.00 i klubhuset.

 

 

 

 

Startside ] Op ] 

Send e-mail til Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.