APril                

Op

 

Bådelauget "Krogen"

 

 

Referat af ordinær generalforsamling lørdag 17. april 2004

 

Dagsorden:

 

1.      Formanden byder velkommen

2.      Valg af dirigent

3.      Valg af to stemmetællere

4.      Formandens beretning

5.      Kassererens

6.      Indkomne forslag

7.      Godkendelse af ordensreglement samt gæstepris

     (kr. 90,00 pr. døgn + el á kr. 50,00 pr. døgn

8.      Valg til bestyrelsen. På valg er

A: kasserer Peter Hoe Bendixen (genopstiller) B: næstformand/havnemester Erik Laustsen (genopstiller ikke) C: sekretær Finn Olsen (genopstiller)

9.      Valg af to bestyrelsessuppleanter (for en periode af ét år ad gangen). På valg er Troels

      Pedersen og Erik Laustsen.

10. Valg af revisor og revisorsuppleant.

11.  Valg af medlemmer til festudvalget. Hanne John ønsker ikke genvalg. Troels Pedersen og Vibeke Staal ønsker genvalg.

12.  Eventuelt.

 

Ad 1) Formanden Jørgen Telling bød velkommen til de omkring 40 fremmødte medlemmer.

 

Ad 2) Til posten som dirigent valgtes Hans Jørgen Tholstrup.

 

Ad 3) Som stemmetællere valgtes Erik Laustsen og Lars Stubbe.

 

Ad 4)

Af formandens beretning fremgik blandt andet, at bestyrelsen fungerer fint med funktions-

opdeling dvs. at bestyrelsens medlemmer har forskellige ansvarsområder. Formanden takkede de tidligere bestyrelsesmedlemmer Villy Andersen og Troels Pedersen for deres indsats, lige som han takkede de medlemmer, som udfører arbejde i og omkring klubhuset. Desuden omtalte han klubbens hjemmeside på internettet på www.krogen.biz

Århus Havns planer om delvis at fylde yderbassinet op for at skaffe plads til og samle             forskellige klubber er udsat. Dermed er Krogens midlertidige bådpladser foreløbig fredet.

Klubbens nye ølautomat i klubhuset er en succes. Automaten er sat op efter aftale med myndighederne, efter at havnevæsenet har forbudt privat handel, herunder handel med drikkevarer, på havnens område. Desuden er klubhuset nu endelig godkendt af Århus Kommune i husets nuværende form.

Formanden takkede bestyrelsen for det forgangne år, og efter en række spørgsmål fra salen og svar fra bestyrelsen kunne dirigenten konstatere, at beretningen var godkendt af forsamlingen.

 

Ad 5)

Kasserer Peter Hoe Bendixen kunne i sin beretning konstatere, at sidste års underskud er vendt til et overskud, og budget 2004 stiler også mod et overskud, nemlig godt kr. 15.000.

Efter en række spørgsmål fra salen og svar fra bestyrelsen kunne dirigenten konstatere, at kassererens beretning var godkendt af forsamlingen.

 

Ad 6)

Et forslag om at tillade adgang for hunde i klubhuset blev ved skriftlig afstemning forkastet med 19 stemmer imod, 16 stemmer for og 6 stemmer hverken for eller imod.

Et forslag om ens kontingenter for aktive og passive medlemmer blev ved skriftlig afstemning forkastet med 15 stemmer imod, 9 stemmer for og 6 stemmer hverken for eller imod.

Et forslag om at tillade medbragte øl i klubhuset, også efter opsætning af ølautomaten, blev ved skriftlig afstemning forkastet med 22 stemmer imod, 7 stemmer for og 5 hverken for eller imod.

Et forslag om at udvide antallet af medlemmer i festudvalget fra 3 til 5 blev vedtaget, hvorimod et forslag om at udnævne æresmedlemmer af klubben ikke vandt tilstrækkelig gehør.

Derimod indvilgede bestyrelsen i at arbejde med et forslag om, at også passive medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen i forslag, der alene vedrører klubhuset.

 

Ad 7) Vedtaget

 

Ad 8)

Fin Nielsen blev valgt til bestyrelsen, mens Peter Hoe Bendixen og Finn Olsen blev genvalgt.

 

Ad 9) Som suppleanter til bestyrelsen valgtes Bente Sørensen og Lasse Magnussen.

 

Ad 10) Som revisor genvalgtes Jan Foght Hansen og som revisorsuppleant Ric. M. Andersen.

 

Ad 11)

Som medlemmer af festudvalget valgtes Flemming Sørensen, Karsten Jensen, Erik Høgh, Vibeke Staal og Troels Pedersen.

 

Ad 12) Ingen ønskede ordet, og såvel formanden som dirigenten takkede for god ro og orden.

 

 

                                                                                                                                  Ref: Finnn Olsen

Startside ] Op ] 

Send e-mail til Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.