Referat af bestyrelsesmøde
mandag 8. maj 2006.
Dagsorden:
1)
Valg af mødeleder
2)
Konstituering
3)
Godkendelse af referat fra
seneste bestyrelsesmøde
4)
Økonomi
5)
Implementering af
vedtægtsændringer og ordensreglementer
6)
Jubilæumsfest
7)
Samarbejde med Århus Havn
8)
Nedsættelse af div. udvalg
9)
Revision af bådpladser og
venteliste
10)
Meddelelser
11)
Eventuelt
12)
Næste bestyrelsesmøde
Til stede: Peter Hoe
Bendixen, Søren Hagen, Finn Olsen, Bente Sørensen, Erik V. Mortensen
Ad 1) Formand Finn
Olsen blev valgt.
Ad 2) Bestyrelsen
konstituerer sig således: Finn Olsen, formand, Peter Hoe Bendixen, næstformand
og kasserer, Søren Hagen, havneansvarlig, Erik Mortensen, klubhusinspektør,
Bente Sørensen, sekretær.
Ad 3) Referat af
bestyrelsesmøde 26. april godkendt.
Ad 4) Foreningens
økonomi er fortsat sund. Opkrævning af ventelistegebyr og el bliver udsendt
snarest.
Bestyrelsen fastsatte den
samlede årlige udgiftsramme til vederlag for rengøring af klubhuset,
havnemesterfunktion og pasning af drikkevareautomat.
Ad 5) Bestyrelsen
bemyndigede formandskabet til at gennemføre revision af vedtægter og
ordensreglementer, som blev vedtaget på generalforsamlingen.
Når arbejdet er udført
medium maj, lægges det ud på klubbens hjemmeside og ophænges i klubhuset.
Ad 6) Festudvalgets
arbejde med det lille jubilæum lørdag 17. juni fortsætter som planlagt.
Vedrørende den store jubilæumsfest lørdag 23. september
>>
<<
savner bestyrelsen fortsat
skriftlig forhåndstilsagn fra Århus Havn vedrørende benyttelse af arealer
udenfor klubhusets område.
Ad 7) Formanden har
4. maj sendt et brev til Århus Havn med rykker om svar på seks konkrete punkter,
som havnen endnu ikke har behandlet. Nogle af punkterne har havnen syltet siden
september 2005. Nyt møde mellem Krogen og Århus Havn er for længst aftalt til
mandag 22 maj. Bestyrelsen håber, at havnen ikke melder afbud eller aflyser.
Ad 8) Bestyrelsen
vil i nær fremtid udarbejde jobbeskrivelser for henholdsvis
rengøring, havnemester og
drikkevareautomat. Bestyrelsen har modtaget henvendelser fra interesserede, som
bliver indkaldt til samtaler.
Ad 9) Bestyrelsen
planlægger en snarlig besigtigelse af bådepladser på land og i vand.
Bestyrelsen godkendte, at
et mindre fartøj fra mooringslauet bytter plads med et større fartøj fra Krogen
Ad 10) Bestyrelsen
har tildelt et medlem midlertidig dispensation til at lade sit fartøj henstå på
vinterpladsen. Dispensationen tages op til overvejelse igen efter møde med Århus
Havn 22. maj.
Der holdes møde omkring
flydebroerne tirsdag 9. maj med henblik på genetablering
Bestyrelsen har modtaget
forslag om indsamling af historisk materiale om foreningens start m.v.
Næstformand Peter Bendixen fik i opdrag at mødes med foreningens første formand,
Bent Nørgaard, om en beskrivelse af perioden for 25 år siden. Desuden ligger
bestyrelsen inde med diverse materiale.
Alt tyder på, at Århus
Kommune, måske fritids- og kulturforvaltningen (kultur og borgerservice), bliver
ny ejer af det område, hvor bl.a. Krogen har til huse. Det fremgår af referatet
af et nyligt magistratsmøde. Bestyrelsen følger emnet tættest muligt. Ultimo
2006 skal der ifølge referatet være truffet nye afgørelser i sagen.
Ad 11) Intet nyt
Ad 12) Næste
bestyrelsesmøde er tirsdag 6. juni kl.18.00