28. August                

Op

 

Bådelauget Krogen

                                                                                                  

 

 

Referat af bestyrelsesmøde mandag 28. august 2006

 

Dagsorden:

                 0)   Møde med midlertidige pladshavere (MP) ved flydebroen.

1)     Valg af mødeleder.

2)     Godkendelse af referat fra seneste bestyrelsesmøde.

3)     Jubilæumsfest.

4)     Pissevaret

5)  Næste bestyrelsesmøde.

Til stede: Finn Olsen, Peter Hoe Bendixen, Søren Hagen, Bente Sørensen, Steffen Skov.

 

Ad.0:        Bestyrelsen havde opstillet tre forslag i forbindelse med færdiggørelsen af flydebroen:

A: Arbejdet gøres færdigt af pladsholderne inden 14 dage.

B: Lejen hæves til almindeligt niveau, og arbejdet gøres færdigt af prof. håndværkere.

C: Pladserne og flydebroen nedlægges.

Der var 13 fremmødte MPér, og kassereren fremlagde bestyrelsens tre løsningsforslag. Efter en del konstruktiv debat aftalte MPérne at mødes lørdag 2.9.06 for at afslutte projektet ”flydebro”.

 

Efterfølgende bestyrelsesmøde blev ikke helt efter planen pga. tidsmangel og fremskreden nattetide.

Ad.1:        Finn Olsen.

Ad.2:        Godkendt.

Ad.3:        Datoen 23.9.06 ligger stadig fast, men en del ændringer blev vedtaget. Vi sætter teltet op på terrassen, så der kommer intet stortelt på vinterpladsen.

Receptionen bliver fra kl. 13.00-15.00 og invitationerne er udsendt.

                 ”Den store medlemsfest” var til diskussion og blev aflyst i lyset af, at det vil blive alt for dyrt i forhold til bestyrelsens internt aftalte rammebeløb, og at vi har haft en god medlemsfest primo juni.

                 Medlemmerne er selvfølgelig velkomne til selve receptionen, men grundet den trange plads opfordres medlemmer venligst at deltage efter kl. 15.00

                 Fra kl. 15.00 til ca. kl. 20.00 vil der være fri ”fad”, ”mundgodt” samt lidt underholdning for medlemmerne og deres mænd/quinder (Ingen udefrakommende).

 

Ad.4:        Pissevaret er næsten istandsat, og finansiering foregår via kassereren på en vedtaget efterbevilling af bestyrelsen.

 

Ad.5:        Næste bestyrelsesmøde 18.9.06 kl. 1800.

 

Startside ] Op ] 

Send e-mail til Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.