April                

Op

 

Bådelauget "Krogen"           

 

Referat af bestyrelsesmøde 13. april 2005

 

Dagsorden

1) Valg af mødeleder                              2) Godkendelse af referat fra seneste møde

3) Økonomi                                             4) Generalforsamling 2005

5) Samarbejde med Århus Havn            6) Revision af bådpladser og venteliste

7) Meddelelser                                        8) Eventuelt

 

Til stede: Peter Hoe Bendixen, Fin Nielsen, Finn Olsen og Per Nilsson

Afbud: Jørgen Telling 

 

 

Ad 1) Sekretær Finn Olsen valgt       Ad 2) Referat godkendt

 

Ad 3) Kasserer Peter Hoe Bendixen har afsluttet årsregnskabet 2004, der  revideres 18. april. Opkrævningen fra Århus Havn for havneleje stiger lidt hvert år. På baggrund af ønsker  gennem flere år, udtrykt bl.a. på generalforsamlinger, har bestyrelsen igen i år valgt at hæve opkrævningen fra medlemmerne med tilsvarende effekt, men i større, men sjældnere ryk pr. ca. hvert femte år. Det har i år dog givet kritik mod bestyrelsen for fremgangsmåden. Bestyrelsen er lydhør overfor tanken om at hæve taksten hvert år i takt med Århus Havns takstpolitik. Det kan for regnskabsåret 2006 reguleres ved, at taksten sættes ned for evt. senere at stige igen.

 

Ad 4) Formand Jørgen Telling har meddelt, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller i enighed Steffen Skov som bestyrelsens kandidat til formandsposten til valg ved  generalforsamlingen 30. april 2005 kl. 10.00 i Søsporten. BEMÆRK: Adgang til generalforsamlingen kæver dokumentation for indbetalt klubkontingent 2005 samt dokumentation for betalt ansvarsforsikring for medlemmernes fartøjer. Bestyrelsen har pr. d.d. modtaget en række forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag til general- forsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. 

 

Ad 5) Bestyrelsen er fra Århus Havn blevet gjort opmærksom på ulovligt salg af dåseøl på klubbens område. Bestyrelsen tager meddelelsen til efterretning. Desuden indskærper bestyrelsen, at kun Krogens medlemmer må benytte drikkevareautomaten i klubhuset. År-

hus Havn har desuden oplyst, at en række pæle skal skiftes i løbet af 2005. Det medfører, at fartøjer skal forhale. Bestyrelsen forsøger at varsko berørte medlemmer i tide.

 

Ad 6) Et medlem med fast bådplads har opsagt sit medlemskab. Dermed er en bådplads blevet ledig. Pladsen tildeles den øverste på ventelisten.

 

Ad 7) En ansøger har som den første udfyldt klubbens nye formular om ansøgning om medlemskab. Bestyrelsen godkender ansøgningen og optager ansøgeren som passivt medlem på ventelisten.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at klubben for 2005/2006 bevilger max 13.000 kroner til deltagelse i udarbejdelsen og udsendelse af det østjyske havneblad ”Skumsprøjt”. Krogen får dermed adgang til 4-6 sider i hver udgave af bladet, der udsendes ca. 4 gange årligt. Bestyrelsen opfatter ordningen med Skumsprøjt som et forsøg i det første år. Klubben holder standerhejsning lørdag 7. maj 10.00. Bestyrelsen satser på festudvalgets opbakning til arrangementet.

 

Ad 8) Evt. næste bestyrelsesmøde er onsdag 18. maj  2005 kl. 18.00.

 

Startside ] Op ] 

Send e-mail til Bestyrelsen@krogen.biz med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.